Kom til fri gaming i Hjørring Esport

Morten Pedersen
Morten Pedersen
Medieansvarlig

Er du mellem 7 og 10 år gammel og har du lyst til at spille dit eget yndlingsspil? Eller er du ikke helt sikker på hvilket spil du gerne vil tilmeldes? Så tilbyder Hjørring Esport fra d. 16/11 fri gaming.

Fri gaming er et tilbud hver tirsdag i tidsrummet 15:00 til 17:00, hvor børn i alderen 7 til 10 år kan komme og spille det spil, de selv har lyst til. Der vil være en voksen ansvarlig til rådighed hele tiden, der hjælper med opkobling og adgang til vores computere – ligesom det er tilfældet med vores trænere, på almene træningsdage. Det er vigtigt at understrege at børnene selv skal have en konto hvor de kan tilgå spillet og hvor spillet er til rådighed.

Der vil være mulighed for at spille på enten computer eller på Playstation. Tilmelding foregår efter først til mølle. Tilmelding koster almindeligt kontingent og er på 350 DKK frem til sommerferien. Fri gaming er en oplagt mulighed for at spille sammen med kammerater eller jævnaldrende på kraftige gamingmaskiner i et socialt og åbent fællesskab.

Spørgsmål kan rettes til os via Facebook eller kontakt@hjesport.dk

Vi glæder os til at se jer til fri gaming i klubben!

Tilmeld dig her: hjesport.dk/bliv-medlem/