Et par få ord

Om os

Et par få ord

Om Hjørring Esport

Hjørring Esport er en eSportsforening, som startede i februar 2018. Bag Hjørring Esport står en solid bestyrelse, der administrerer den daglige drift. Hjørring Esport bygger på nogle fundamentale grundværdier såsom fællesskab, samarbejde, dannelse og Sundhed.

Ud over vores grundværdier er Hjørring Esport samtidigt en platform, hvor læring, sportsmanship og fairplay er essientielt. Foreningen består af lokale ildsjæle, der brænder for at skabe et socialt og lærerigt miljø, hvor gaming dyrkes som en sport i fællesskab med andre gamere. 

Altid holdet først

Hjørring Esport er en esportsforening i det centrale Vendsyssel, i hjertet af Hjørring. 

Hjørring Esport forening er en forening på klassisk vis, hvor foreningen forståes som det store centrum for forskellige forgreninger. I stedet for traditionelle sportsgrene, såsom håndbold eller fodbold, stikker vores forgreninger ud i forskellige typer og titler af spil på konsol eller pc.

Når man spiller på hold i foreningen, deltager man i en ugentlig træning og har desuden mulighed for at deltage i turneringer og lan-events. Hjørring Esport afholder også selv lan-events op til flere gange årligt. 

Foreningens fysiske lokation er på Børge Christensens Vej i Hjørring. Lokalet indebærer et stort åbent rum, indrettet specifikt som et lyst og venligt gamingareal, hvor foreningens medlemmer har deres ugentlige træning. I lokalet er der plads til både at spille på konsol eller på pc. 

I Hjørring Esport dyrker vi fællesskabet og sammenholdet om, at drive en åben forening, hvor alle kan føle sig velkomne. Vi har god erfaring med at tage os af børn og unge gamere – ligesom at vores trænere tilbydes træneruddannelse igennem DGI, for at sikre den bedst mulige oplevelse for alle partere.

Velkommen på sammenholdet. 

Holdet bag holdet

Morten Jensen

Formand

Rene L. Svendsen

Bestyrelsesmedlem og kasserer

Morten B. Pedersen

Bestyrelsesmedlem

Stefan T. Christensen

Bestyrelsesmedlem

Kasper Beloua

Bestyrelsesmedlem

Dan

Bestyrelsesmedlem

Frederik B. Jakobsen

Suppleant