Velkommen tilbage til eSport i Hjørring

Morten Pedersen
Morten Pedersen
Medieansvarlig

Nu starter vi endelig op igen. Efter en lang periode præget af covid-19 og tidlig nedlukning af sidste sæson er det med stor glæde, at vi kan fortælle, at vi nu igen åbner for alvor.

Det bliver fantastisk at komme i gang og vi glæder os helt vildt til at se jer alle igen. Lokalet har fået en gevaldig opgradering så det nu er nemmere for træneren at følge med ved hver computer, hvilket nogle af jer nok har set under vores nyligt afholdte mini-LANs. Vi er selv super glade for og stolte af det nye lokale. Vi lægger ud med Efterårssæsonen 2021, hvor vi tilbyder hold i Fortnite og CS:GO. Tilmelding foregår via hjemmesiden. Du kan tilmelde dig ved at klikke på linket herunder eller ved at klikke her – og er du i tvivl om hvordan du gør, kan du læse mere ved at klikke her.

Tilmeld dig den nye sæson: Bliv medlem

Kom frisk og spil med dem du kender, og mød nogle nye mennesker!

Vi er klar, vi håber også I er!

Første træning foregår mandag d. 16/8 i CS:GO.